• Krydstogtmarkedet er et spændende marked i voldsom vækst, og Rønne Havn A/S arbejder målrettet på at tiltrække endnu flere krydstogtpassagerer til Bornholm.
    Rønne Havn - en af Danmarks mest attraktive krydstogthavne.

Bornholm er en af Danmarks mest attraktive krydstogtdestinationer. Rønne Havn havde i 2016 i alt 20 krydstogtanløb.


Rønne Havn er med sin gunstige beliggenhed porten til Østersøen og de omkringliggende lande, og det gør Rønne Havn til et naturligt stop for skibe på vej ind og ud af Østersøen. Bornholms smukke natur og spændende historie og kultur er trækplaster for mange turister.

Krydstogtmarkedet er i vækst, og der er en forventning i branchen om, at krydstogtturismen fortsat vil vokse. Krydstogtbesejlingerne udgør en væsentlig del af havnens indtægter, og derfor vil krydstogtturismen også fremadrettet være et strategisk fokusområde. Rønne Havn A/S vil derfor fortsætte sin markedsføring overfor krydstogtbranchen og vil være at finde på de årligt tilbagevendende internationale krydstogtmesser i Fort Lauderdale, Hamborg m.fl.

I alliance med danske og internationale interesseorganisationer med fokus på krydstogt søger Rønne Havn indflydelse på og viden om krydstogtrederiernes ønsker og planer, og havnen arbejder målrettet på at være på forkant med udviklingen, således at havnen også i fremtiden vil kunne servicere de mange krydstogtskibe.

Krydstogtskibe i Rønne Havn

Download sejlplanen 2017 (i pdf format)