Rønne Havn A/S leverer flot halvårsregnskab

Rønne Havn forsætter den positive udvikling og har første halvår 2017 en omsætning på 26,5 millioner. Forventningerne til andet halvår ser også lovende ud, hvorfor omsætningen forventes at blive på niveau med sidste år.

Der er godt gang i forretningen hos Rønne Havn A/S og i forhold til det seneste halve år er antallet af passagerer og biler steget betragteligt, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. Konkret er antallet af biler steget med ca. 10% og antallet af passagerer med ca. 9%.

Det er klart, at sådan en ændring kan aflæses på omsætningen.

”Vi kan konstatere en øget aktivitet hos Rønne Havn og forventer derfor en samlet årsomsætning på 55.5 million. Årsresultatet forventes at blive godt en halv million mindre end sidste år og skyldes primært øgede driftsomkostninger, som følge af de planer der ligger indenfor rammerne af strategien Klar Kurs 2025,” siger Thomas Bendtsen, adm. direktør, der nu øger sit fokus på at positionere Rønne Havn A/S overfor de i strategien definerede markeder.

Halvårsresultaterne for 2017 bekræfter, at Rønne Havn er en af de travleste erhvervshavne i Danmark og tegner sig for samme høje antal skibsanløb som sidste år. (1530)

 

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør/CEO Thomas Bendtsen på mobil 30 61 07 63. thomas.bendtsen@roennehavn.dk