Et meget væsentligt omdrejningspunkt for Bornholms og Rønnes historie er naturligvis Rønne Havn, der er Bornholms største og ældste havn med gode anløbsforhold og naturlige havneforhold.

Rønne Havn har altid fungeret som porten til Bornholm og har derfor været udslagsgivende for øens vækst og udvikling. Uden en velfungerende havn, ingen indtægter og dermed intet økonomisk grundlag for øen som helhed.

Siden 1200-tallet har Rønne været Bornholms ”hovedstad”. Rønne voksede i 11- og 1200-årene op omkring nogle gunstige, naturlige havneforhold. Skibene kunne relativt sikkert ankre op mellem de to rev, der går ud i havet nord og syd for Rønne, og her voksede havnen og byen frem. Den ældste del af havnen er den idylliske Søndre Bådehavn.

I 1275 blev grundstenene lagt til Rønne kirke. Det var et mindre kapel (i stil med Salomons kapel), idet hovedkirken var Sct. Knuds Kirke. Kirken blev anlagt på en brink over havstokken med god udsigt over en af øens bedste indsejlinger. Kirken var dengang som nu et pejlemærke for de mange skibe, der søgte havn.

Det var bl.a. sildefiskeriet i middelalderen, der gav god anledning til omfattende handel med Nordtyskland og gjorde, at havnen udviklede sig og skabte en god indtægtskilde til øen.

I 1300- og 1400-tallet fik Rønne ofte besøg af hanseatiske skibe fra især Greifswald i Tyskland. De tyske købmænd dominerede handelen på hele Bornholm frem til slutningen af 1500-tallet, og på dette tidspunkt var Rønne med sikkerhed Bornholms vigtigste by.

Som i resten af landet havde landbrug, handel og skibsfart en afgørende økonomisk betydning. Mange skibe kom til øen for at skaffe proviant og vand og for at handle. Især i 1700- og 1800-årene voksede antallet af hjemmehørende skibe.

Man handlede primært med lokale varer som f.eks. landbrugsprodukter, lertøj og husflidsgenstande. Den øgede handel bragte velstand med sig og gav øen gode vækstbetingelser, og det kan i dag aflæses i bygninger overalt på øen.

Især i 1800- og 1900-tallet blev havnen udvidet og er i dag øens vigtigste havn. Allerede i 1866 var der fast skibsforbindelse til København. Frem til anden halvdel af 1900-årene bragte bl.a. produktionen af sandsten, granit, ler, kaolin og cement velstand til den bornholmske befolkning, og det blev udskibet fra Rønne Havn.

Efter 1900 voksede fiskeriets betydning, men inden år 2000 var det dog slut med både råstofindustri og fiskeri. Tilbage som økonomiske ”lokomotiver” var landbrug, turisme og forskellige nicheproduktioner.

I 1980’erne blev havnen igen udbygget for at kunne håndtere de fornyede krav fra skibstrafikken. Derfor anlagde man de to yderste sæt bølgebrydere, der ses på havnen i dag.

De seneste 20 år har særligt krydstogtindustrien udviklet sig voldsomt, og Rønne Havn er i dag Danmarks næststørste krydstogtshavn. For at kunne imødekomme kravene fra krydstogtindustrien anlagde man i 1993 den nuværende Krydstogtkajen.

Havnens betydning for øen er vokset stødt og roligt og har udviklet sig løbende gennem årene til det, vi kender i dag.

År Antal skibe Tonnage
1670 5 46½ læster
1681 7 80 læster
1700 5 51½ læster
1760 8 68½ læster
1780 15 119½ læster
1800 26 273 læster

 

I dag håndterer Rønne Havn mere end 3.000 skibsanløb om året med en samlet godsmængde på mere end 1.4 tons. Samtidig passerede mere end 1.5 mio. passagerer og knapt 345.000 biler gennem havnen i 2014.

I dag er Rønne Havn et aktieselskab og kan karakteriseres som en af Bornholms større arbejdspladser.

Der har aldrig været tvivl om, at Rønne Havn er den helt centrale indgangsport til det bornholmske samfund, og en uafhængig analyse sætter nu tal på havnens betydning for det samfund, havnen betjener.

Analyse viser, at omkring 1.850 personer direkte eller indirekte lever af Rønne Havn, og samlet set bidrager havnens aktiviteter med 4,1 milliarder kroner til det bornholmske nationalregnskab. Det er 20 % af det samlede, bornholmske "bruttonationalprodukt".

Havnens status som aktieselskab skaber grobund for den fleksibilitet, der er nødvendig for at drive forretningen Rønne Havn A/S professionelt og videreudvikle havnen, så den fremadrettet kan løfte den kommende opgave, nemlig at betjene og servicere passagerer, trafikoperatører, godstransportører og fiskerierhverv optimalt som Bornholms vigtigste erhvervs- og hovedhavn.