Afslag på ansøgning om midler fra EU ”Connecting Europe Facility (CEF)”
Rønne Havn A/S har nu modtaget svar på havnens ansøgning om tilskud fra EU´s infrastrukturfond ”Connecting Europe Facility” til en udbygning af havnen og desværre, har havnen ikke i denne omgang opnået at få støtte til en udbygning af havnen.
Der var i alt 17 danske ansøgninger og kun de 6 ansøgninger opnåede tilskud i denne runde fra puljen, der i alt var på 1,1 mia. EUR. I alt var der ansøgt om tilskud på 3,2 mia. EUR, hvilket var næsten 3 gange så meget som der var i puljen.
Vi afventer nu evalueringen på ansøgningen, således at vi kan vurdere om der eventuelt skal fremsendes en ny ansøgning i næste runde eller om der skal findes andre veje for at finansiere fremtidssikringen af Rønne Havn.
Vi fortsætter arbejdet med at løfte havnens investeringsevne jf. vores strategi ”Klar Kurs 2025”, og afsøger sideløbende alternative finansieringsmuligheder.
For yderligere information kontakt Adm. direktør/CEO Thomas Bendtsen på mobil 30 61 07 63 eller mail: thomas.bendtsen@roennehavn.dk
Rønne Havn A/S, 22. juni 2016