Rønne Havn

Vis menu

Fortsat stabil fremgang i Rønne Havn A/S

Fortsat stabil fremgang i Rønne Havn A/S

Rønne Havn A/S fortsætter de seneste års fremgang og har realiseret en stabil vækst i godsmængderne i første halvår af 2016. Væksten i godsmængderne er fordelt over flere forretningsområder og der er således tale om en vækst i de totale godsmængder på 3,6 % i forhold til 2015. Samtidig er også antallet af biler og passager øget i første halvår.

Rønne Havn A/S kan dermed ikke genkende det billede af at de danske havne oplever vigende godsmængder som det fremgik af forskellige medier først i juli måned.

”Jeg er yderst tilfreds med at vi har løftet omsætningen med 2,7 % i forhold til samme periode sidste år, samtidig med at omkostningerne er fastholdt på sidste års niveau” siger adm. Direktør Thomas Bendtsen og fortsætter

”Vi arbejder hele tiden på at løfte kvaliteten i vore processer og arbejdsgange således vi opnår den lønsomhed i selskabet der er nødvendig for at kunne gennemføre fremtidssikringen af havnens infrastruktur”.

I første halvår af 2016 håndteredes godt 759.000 tons gods over kajen i Rønne Havn. Antallet af bulkskibe der anløb havnen steg med 14 % til 588, mens at der anløb 17 offshore skibe i perioden. I alt har Rønne Havn gennemført 1535 skibsanløb og er således en af de travleste erhvervshavne i Danmark.

”Vi forventer, at Rønne Havn A/S som følge af den forøgede lønsomhed, igen at kunne præsentere et rekordresultat i år og prognosen peger på at vi når et resultat på omkring 13 mio. i 2016” udtaler Thomas Bendtsen.

 

For yderligere information kontakt venligst Adm. direktør Thomas Bendtsen på

mobil 30 61 07 63 eller mail thomas.bendtsen@roennehavn.dk