Rønne Havn

Vis menu

Rønne Havn står klar til fremtiden - ny, sikker og fremtidssikret havn styrker Bornholms rolle i Østersøen

Rønne Havn står klar til fremtiden
- ny, sikker og fremtidssikret havn styrker Bornholms rolle i Østersøen

Rønne Havn har nu modtaget den formelle aflevering af den seneste havneudvidelse fra entreprenøren MT Højgaard Danmark.
Med afleveringen afsluttes den samlede havneudvidelse, som gennem flere år har gjort Rønne Havn klar til fremtiden – til gavn for Bornholm og hele Østersøen.

Med de nye kajanlæg, øget dybde og moderne infrastruktur står havnen nu endnu bedre rustet til at håndtere fremtidens skibe, gods og energiaktiviteter.
“Havnen har altid været en del af Bornholms identitet – vores livsnerve,” siger borgmester Jacob Trøst.
“Med den nye havn står Bornholm stærkere end nogensinde. Den sikrer forsyningen, skaber arbejdspladser og placerer os midt i den grønne udvikling i Østersøen. Det her er et projekt, hele øen kan være stolt af.”

Havneudvidelsen er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem Rønne Havn A/S, rådgiverne fra NIRAS, entreprenøren MT Højgaard Danmark, Bornholms Regionskommune, myndigheder og leverandører – og med stor indsats fra havnens egne medarbejdere.
Arbejdet har fundet sted, mens havnen har været i fuld drift, og er gennemført sikkert, effektivt og med høj kvalitet hele vejen igennem.

“Det her er resultatet af fremsyn og samarbejde,” siger bestyrelsesformand Jess Persson.
“Vi har gennemført en udvidelse 25 år før tid, fordi behovet opstod før forventet.
Det viser, at Rønne Havn tør handle og tage ansvar – med overblik og faglighed.”

Udvidelsen giver Rønne Havn mulighed for at imødekomme stigende efterspørgsel fra både erhverv og energiaktører i Østersøregionen.
Samtidig sikrer den Bornholm en robust og fremtidssikret havn – en forudsætning for både forsyning, beskæftigelse og udvikling.

“Havneudvidelsen markerer ikke afslutningen på noget, men begyndelsen på næste kapitel,” siger Rønne Havns administrerende direktør, Lars Nordahl.
“Vi står nu med en havn, der kan tage imod fremtidens energi, forretning og samarbejde – og som er testet, gennemprøvet og klar til at løfte Bornholms fremtidige behov.”

 

Fakta om havneudvidelsen

  • Formelt afleveret af MT Højgaard Danmark til Rønne Havn A/S
  • Nye kajanlæg og øget dybde til større og tungere skibe
  • Forberedt til offshore- og energiaktiviteter i Østersøen
  • Gennemført med høj sikkerhed og kvalitet
  • Et resultat af offentligt og privat samarbejde

For yderligere information kontakt Kommunikationschef Rikke Tolstrup på
rit@portofroenne.com / +45 5136 3743