Rønne Havn

Vis menu

Flydende gods

Det flydende gods er benzin og diesel, som holder Bornholm kørende, men omfatter også bunkers til skibene, som sejler til og fra øen.

Skibe op til 120 m i længen kan bunkre ved olie-pieren, hvor der er 7 m vand. Større skibe kan bunkres enten ved lastbil eller ved brug af bunker barge, der kan laste 65 m3 bunkers og har en pumpehastighed på 85 m3/time.

Fast gods

Det faste gods omfatter både import og eksport fra øen, og involverer mange forskellige typer af gods, som korn & foderstoffer, sand, skærver og træflis.

Rønne Havn har flere kajer med dybder på henholdsvis 7, 9 og 11 m, hvorfra det faste bulk-gods kan lastes og losses, enten ved brug af en selv-losser eller med en af Rønne Havns kraner.

Kraner på havnen

Rønne Havn har to kraner og erfarne kranførere, der kan laste eller losse skibene, som anløber havnen. Vi råder over en Liebherr LH 110 og en Liebherr LHM 250.

Kunder

Havnens faste kunder omfatter blandt andet Bornholms Energi & Forsyning, DLG, NCC, Sibelco og Q8