Ramning i Vesthavnen skrider frem
I den seneste uge har MT Højgaard igangsat ramning af de stålprofiler, der skal udgøre selve kajvæggen i den nye multifunktionskaj i Vesthavnen. Ramning er et arbejde, hvor stålprofiler placeres i en skabelon og derefter rammes i havbunden.
”Der vil ske ramning af profiler i de næste måneder, men vi er allerede kommet godt igang og har allerede nu rammet de første 12 profiler. Der skal i alt rammes 198 HZ profiler, så ramningen af den nye Multifunktionskaj i Vesthavnen vil først blive afsluttet engang i det nye år,” siger Dan Harborg Locht, projektdirektør i MT Højgaard.