Rønne Havn

Vis menu

Job og karriere hos Rønne Havn

Vil du være med til at drive og udvikle Bornholms vigtigste havn?

Rønne Havn er en central del af Bornholms infrastruktur - og Østersøens mest ambitiøse energihavn. Vi er både en driftshavn og en udviklingshavn, hvor samarbejde, ansvar og faglighed går hånd i hånd. Som arbejdsplads tilbyder vi et arbejdsmiljø med høj grad af tillid, stærkt kollegaskab og en hverdag, hvor din indsats gør en konkret forskel.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor grøn omstilling, energiinfrastruktur og internationalt samarbejde fylder mere og mere. Derfor har vi brug for dygtige folk, der kan og vil tage ansvar - og som motiveres af at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og skaber værdi sammen.

Aktuelle jobopslag bliver præsenteret her på hjemmesiden og på vores sociale medier. Følg os derfor gerne på Facebook og LinkedIn for at holde dig opdateret.

Senior Business Developer

Vi søger en profil, der kan omsætte analyser og markedsindsigt til konkrete beslutninger og nye forretningsmuligheder, særligt inden for offshore vind og grøn energi i Østersøen.

Du får en central rolle tæt på ledelsen og arbejder i krydsfeltet mellem strategi, analyse og kommerciel eksekvering.

Læs mere om stillingen og søg her: Senior Business Developer til Rønne Havn - Mercuri Urval

Du kan læse vores persondatapolitik her.