Åben Havn 2026
Kom med ind bag hegnet – og tæt på havnen
Lørdag den 25. april kl. 13–17
Sdr. Bådehavn, Rønne
Rønne Havn inviterer igen hele Bornholm til Åben Havn – en levende eftermiddag med oplevelser, aktiviteter og indblik i livet på havnen.
Her kan man komme tæt på både menneskerne, arbejdet og den udvikling, der er i gang – på land, til vands og i luften.
Oplev havnen
Gå ombord på skibe, mød dem der arbejder på havnen, og få indblik i en hverdag, som de færreste normalt ser.
Du kan bl.a.:
Komme ombord på Express 1, Ursus, Hjortø og skonnerten Freia
Møde aktører fra havn, energi, beredskab og erhverv
Prøve fjernstyrede både sammen med RC Bornholm
Opleve maritim stemning og aktiviteter for både børn og voksne
Kom tættere på
På dagen åbner vi også op for områder, der normalt ikke er tilgængelige.
Besøg multipurposekajen i Vesthavnen
Tag shuttlebus (kl. 14–16.30) og kom ind bag hegnet. Her kan du høre om havneudvidelsen og få et indblik i havnens rolle i Østersøen. Der serveres kaffe og kage i teltet.
Sejl med “Mester af Rønne”
Tag en tur i havnebassinet og oplev havnen fra vandsiden.
Skonnerten Freia
Gå ombord på den historiske skonnert, hør fortællinger om søens historie, oplev musik ombord og prøv at lave din egen nagle i essen.
Marinehjemmeværnets fartøj Hjortø
Kom ombord og oplev arbejdet til søs. Der er konkurrence hver hele time, og kl. 16.00 kan du opleve en redningsøvelse – “mand over bord” – i samarbejde med Politi og Søværnet.
Praktisk
Arrangementet er gratis og åbent for alle
Der er begrænset parkering i området – kom gerne til fods eller på cykel
Vi glæder os til at se jer
Åben Havn er en mulighed for at mødes på tværs – og komme tættere på det, der er en vigtig del af Bornholms hverdag og fremtid.