250 tons stormpullert skal fungere som fortøjning

MT Højgaard har etableret en 250 tons stormpullert, som skal fungere som stormfortøjning ved to kajer i Sydhavnen.
En stormpullert er et meget tungt betonfundament som i længde og bredde er 9x9 meter og 1,25 meter i højden.
Stormpullerten skal fungere som fortøjning på kaj 36 og 31/32. Rønne Havn har i forvejen syv stormpullerter på kaj 33, 34 og 35.
Den nye stormpullert vejer ca. 250 tons, når den er færdigstøbt.
Der skal også etableres stormpullerter ved den nye Ro-Ro rampe og på den nye Multifunktionskaj.