Sand fra Rønne Banke bliver brugt ved etape 3
I forbindelse med opbygningen af det nye projektområde i Sydhavnen bliver der brugt en del sand, som er hentet fra Faxe Bugt. Som et lokalt islæt vil MT Højgaard i den kommende tid også hente sand fra Rønne Banke til opfyldning. Det har ikke været muligt at bruge al sandet til opfyldning fra Rønne Banke, da tilladelser til brug af sand kun gør det muligt at bruge det lokale sand ved det øverste lag på opfyldningen. Men fra uge 10 vil sand fra Rønne Banke også blive hentet til projektet.
”Selvom vi rigtig gerne vil bruge lokale materialer til udbygningen af havnen, er det ikke altid muligt at gøre det. Sand fra Rønne Banke er et godt eksempel. Stoddet til os, ville vi kun benytte sand fra Rønne Banke. Det vil spare os for en del CO2 og generelt give god mening. Men det kan ikke lade sig gøre af hensyn til bl.a. tilladelser fra myndigheder. Vi har fået mulighed for at bruge sand fra Rønne Banke til opbygningen af det øverste bærelag af det nye projektområde, så de kommende måneder vil vi hente ca. 120.000 m3 fra området syd for Bornholm,” siger Dan Harborg Locht, projektchef i MT Højgaard.
Ialt skal MT Højborg bruge ca. 350.000 m3 sand til ombygningen af havnen.
Rønne Banke er et udvindingsområde syd for Bornholm, hvor bl.a. også Sibelco pumper sand