7 krydstogtskibe lægger til kaj i Rønne
Der er gang i trosserne på kajen i næste uge – når hele 7 krydstogtskibe slår søvejen forbi Bornholm.
Det bornholmske handels- og kulturliv kan godt gå i gang med at planlægge et større rykind – når godt 3.000 krydstogtturister slår vejen forbi Bornholm.
”På mandag ankommer M/S Clio og M/S Island Sky med samlet set ca. 200 krydstogtgæster. Men alene tirsdag og onsdag ventes ca. 2600 krydstogtgæster at gå i land. Det sker når M/S Birka Stockholm, M/S Astor, M/S Saga Pearl (II) samt M/S Clio kommer på besøg. Krydstogtugen slutter med M/S Island Sky, som fredag sender godt 100 gæster i land.” siger Niels Lundberg, Cruise & Security Manager hos Rønne Havn A/S, der naturligvis glæder sig over den positive udvikling.
”Vi kan se, at flere og flere rederier vælger at prioritere Bornholm. Derfor forventer vi et øget antal krydstogtanløb i 2017. Konkret er der tale om en stigning fra 9.000 krydstogtturister i 2016 til cirka 15.000 i 2017,” siger Niels Lundberg.
Hos Rønne Havn ligger denne udvikling helt i tråd med strategien Klar Kurs 2025 – som skal imødekomme flere og større krydstogtskibe.
Kontakt
Thomas Bendtsen, Adm. dir. hos Rønne Havn A/S. +45 30 61 67 63
Niels Lundberg, Cruise & Security Manager hos Rønne Havn A/S. +45 51 36 37 42
Fakta:
14.08.17 kl. 8.30-22.00 M/S Clio med ca. 100 engelsktalende gæster.
14.08.17 kl. 13.45-18.00 M/S Island Sky med ca. 100 engelsktalende gæster.
15.08.17 kl. 12.00-18.00 M/S Birka Stockholm med ca. 1.500 svensktalende gæster.
16.08.17 kl. 07.00-18.00 M/S Astor med ca. 600 tysktalende gæster.
16.08.17 kl. 8.00-17.00 M/S Clio med ca. 100 engelsktalende gæster.
16.08.17 kl. 8.00-17.00 M/S Saga Pearl II med ca. 450 engelsktalende gæster.
18.08.17 kl. 13.45-17.30 M/S Island Sky med ca. 100 engelsktalende gæster.