Rønne Havn

Vis menu

Rønne Havn: De tre endelige bud er afgivet

Rønne Havn kom torsdag et afgørende skridt nærmere i processen omkring havneudvidelsen.

Det skete, da havnens interne projektgruppe og ledelse modtog ’de sidste og endelige bud’ (BAFO) på, hvordan og til hvilken pris, de tre virksomheder/konsortier vil kunne håndtere opgaven.

Det glæder bestyrelsesformand, Thomas Thors, at Rønne Havn A/S nu er nået et skridt tættere på målet.

”Det er en stor og spændende opgave, at planlægge og projektere en havneudvidelse. Derfor er det naturligvis en glæde, at vi nu er nået dertil i processen, hvor vi har et konkret grundlag for at analysere og vurdere, hvilken løsning, der alt i alt er den bedste for Rønne Havn.”

Alle tre bydere har, som tidligere beskrevet, den fornødne ekspertise og kapacitet til at stå for havneinfrastrukturprojektet og det er derfor for tidligt at sige noget om, hvilken virksomhed der løber med aftalen:

”Nu skal vi læse alt materialet og sætte os ind i de samlede konditioner. Dernæst har vi en forudsætning for at træffe en beslutning,” siger Thomas Thors.

BAFO blev afgivet af:

  • Boskalis International B.V.
  • Per Aarsleff A/S
  • Rønne Port Expansion Contractors, et konsortium bestående af DEME Infra Marine Contractors NV, M.J. Eriksson A/S og Dredging International NV

 

For yderligere information:

Thomas Thors, bestyrelsesformand for Rønne Havn A/S Tlf. 40 16 03 54.