Polferries: Vi foretager et testanløb hos Rønne Havn
På lørdag kl. 15.00 foretager Polferries et testanløb hos Rønne Havn. Det er normal procedure og sker forud for opstart af sommerruten, som finder sted i juni måned.
650 passagerer, 64 biler og cirka 124 lastbiler kan færgen m/s Cracovia samlet set rumme. Og de bornholmske kulturinstitutioner og erhvervsdrivende kan godt begynde at glæde sig. For første officielle sejlads er sat til at finde sted den 30. juni.
Men på lørdag, når m/s Cracovia stævner ind mod Rønne Havn, så er det i første omgang blot en del af et testanløb:
”På lørdag foretager vi en teknisk sejlads med færgen Cracovia til Rønne. Her vil vi afprøve forskellige ting, for eksempel tilpasning af færgen og afprøvning af diverse teknisk udstyr, så som ramper osv., i forhold til kajen. Vi har også biler og busser ombord på færgen. Tidspunktet for ankomst og afgang af færgen i forbindelse med testanløbet, vil ligne den fremtidige sejlplan på ruten Swinoujscie -Rønne,” udtaler Piotr Redmerski, CEO for Polish Baltic Shipping Co. – Polferries, og meddeler at ”bestyrelsen hos Polish Baltic Shipping Co. har truffet beslutning om at genoptage sommerruten på grund af en meget stor tilslutning blandt de polske turister.”
Det er naturligvis et statement, der vækker glæde hos Rønne Havn:
”Det er altid et godt tegn, når kunderne vender tilbage. Vi er fra havnens side glade for samarbejdet med Polferries og ser frem til at byde dem velkommen til Bornholm,” siger Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn A/S.
300 mennesker går i land under testanløbet
Men selvom anløbet på lørdag blot er en del af en test – så vil Bornholm alligevel få besøg af godt 300 polske turister:
”Vi holder i forbindelse med testanløbet et medarbejderarrangement ombord inkl. familier. Det betyder, at vi går i land i cirka et par timer i tidsrummet 15.00 – 17.00,” udtaler Piotr Redmerski.
Den første sejlads på ruten Swinoujscie-Rønne er planlagt til den 30. juni 2018 og vil sejle til og med lørdag den 25. august 2018. Det er Polferries danske agent, PolenGO, som vil stå for booking- og billetsalg på det danske marked.
Fakta:
Sejlplan fra 30.06.18 t.o.m 25.08.18:
Swinoujscie - Rønne
10.00 - 15.00
Rønne - Swinoujscie
18.00 - 23.30
Faciliteter på færgen:
Gæsterne på færgen kan benytte: restaurant, cafe, cafeteria, pub, flystole, børnehjørnet og butik.
Færgens udsmykning
Den farverige grafik på skibet skal forestille en hval. Den næsten 1000 m2 store graffiti er inspireret af en glasmosaik, skabt af den berømte polske kunstner Stanislaw Wyspianski (1869-1907), som boede og arbejdede i Krakow (Cracovia). Der blev brugt 275 liter maling i 8 farver til at skabe den.
For yderligere information:
Rønne Havn A/S
Thomas Bendtsen, CEO hos Rønne Havn A/S. Mobil: 30610763.
Vicki Johansen, Presseansvarlig hos Rønne Havn A/S. Mobil: 24 79 47 29. Mail: vicki.johansen@roennehavn.dk.
Polferries
Andrzej Wroblewski, Direktør og medlem af bestyrelsen hos Polish Baltic Shipping Co. Mobil +48 601669309 Mail: a.wroblewski@polferries.pl
Bartosz Mazuruk, Shipping Policy Deputy Director. Mobil:+48691800747 mail: b.mazuruk@polferries.pl
PolenGO - Agent for Polferries i Denmark (Booking/Billetter)
Marek Klaper, Partner hos PolenGo. Mobil 21248639. Mail: mkl@polengo.dk
Jonas Hausted Jedrzejowski, Partner hos PolenGo. Mobil: 26717764. Mail j@polengo.dk