Rønne Havn

Vis menu

Port of Roenne A/S er valgt som udskibningshavn for havmølleparken Baltic Eagle

Den centrale position i Østersøen sikrer dermed havnen i Rønne den tredje kontrakt som installationshavn for et større havvindprojekt.

Alle 50 vindmøller vil i 2024 blive formonteret og installeret ud af Rønne Havn, som dermed igen har kunnet udnytte Bornholms unikke geografiske beliggenhed.

Med en kapacitet på 476,25 megawatt (MW) og spredt over et 40 km2 stort område er Baltic Eagle Iberdrolas andet store tyske offshore-projekt efter den vellykkede færdiggørelse af den 350 MW store Wikinger havmøllepark i 2017.

Baltic Eagle vil oprette forbindelse til Lubmin-transformerstationen gennem to nyoprettede HV-kabler. Wikinger og Baltic Eagle vil tilsammen være det største gruppering af havvindmøller i Østersøen med over 826 MW fælles installeret kapacitet og en samlet investering på omkring 2,5 mia. EUR.

Parkerne vil producere nok energi til at dække 45 procent af det samlede elforbrug i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Samtidig vil parken minske udledning af op imod 1,65 mio. ton CO2 om året. Baltic Eagle vil alene nedbringe CO2 emissionen med ca. 1 mio. ton.

Administrerende direktør i Port of Roenne A/S, Thomas Bendtsen, er begejstret for aftalen, der understreger Port of Ronne A/S’ konkurrenceevne som en attraktiv installationshavn for havmølleparker i Østersøen.

"Det er meget positivt, at Iberdrola og Vestas har valgt Rønne Havn som installationshavn for Baltic Eagle-projektet. Det understreger, at vores ydelser er konkurrencedygtige og vi lykkedes med ambitionen om at blive den mest attraktive havn i Østersøen for udskibning af vindmøller. Vi vil derfor forsætte med løbende at gennemføre initiativer, der kan forbedre de tjenester, vi tilbyder vores kunder på markedet," siger Thomas Bendtsen.

Om Iberdrola

Iberdrola er et af verdens største energiselskaber og førende inden for vedvarende energi. Selskabet leverer energi til næsten 100 millioner mennesker, ligesom Iberdrola arbejder med vedvarende energi, netværk og kommercielle aktiviteter i Europa (Spanien, Storbritannien, Portugal, Frankrig, Tyskland, Italien og Grækenland), USA, Brasilien, Mexico og Australien. Som vækstplatform er Iberdrola også til stede på markeder som bl.a. Japan, Irland, Sverige og Polen.

 

Om Vestas

Vestas er en global partner inden for bæredygtige energiløsninger. Virksomheden designer, fremstiller, installerer og servicerer vindmøller over hele kloden, og med mere end 132 GW vindmøller i 83 lande har Vestas installeret mere vindkraft end nogen anden virksomhed.